Brexit: Storbritannien styrer imod at blive et 'usikkert' persondataland på linje med Indien

29. januar 2019 kl. 10:373
Brexit: Storbritannien styrer imod at blive et 'usikkert' persondataland på linje med Indien
Illustration: tanaonte/Bigstock.
Ifølge den britiske informationssikkerhedskommissær vil det tage måneder, inden Storbritannien kan komme med i en eksklusiv klub af lande, der har et EU-stempel for at være et 'sikkert overførselsland' i forhold til persondata - og som man dermed frit kan sende persondata til.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Storbritannien bliver i tilfælde af en hård Brexit - altså en udmeldelse af EU uden en aftale, en no-deal - den 29. marts et tredjeland i persondataretlig forstand. Det betyder, at danske virksomheder, der overfører persondata til Storbritannien eller får persondata behandlet her, skal følge samme regler, som hvis data blev sendt til Indien, Australien eller Kina.

I hvert fald indtil EU-Kommissionen har vurderet, om Storbritannien kan tilbyde samme beskyttelsesniveau som i EU og dermed komme med i en særlig klub af EU-udpegede 'sikre lande', hvad angår persondata.

EUs borgerrettigheder ift. persondata

Der er fire essentielle europæiske garantier, som altid skal overholdes for enten at behandle EU-persondata på et særligt grundlag eller at blive kategoriseret som 'sikkert tredjeland'. De er udledt af praksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og har følgende indhold:

  • Myndigheder i tredjelandes adgang til og brug af personoplysninger hidrørende fra EU skal ske på grundlag af klare, præcise og tilgængelige regler.
  • Myndigheder i tredjelandes adgang til og brug af personoplysninger hidrørende fra EU skal være nødvendig og proportional (der skal være balance mellem formålet (national sikkerhed) og indgrebet i de registreredes ret til beskyttelse af deres privatliv).
  • Der skal være en uafhængig og effektiv tilsynsmyndighed i tredjelandet.
  • Der skal være tilgængelige og effektive retsmidler for de registrerede i tredjelandet.

Kilde: Datatilsynet

Udgangspunktet er altså, at de garantier og procedurer, som normalt gør sig gældende ved overførsel af personoplysninger til et tredjeland, skal følges efter 29. marts, hvor Brexit kan blive en realitet.

Den britiske informationssikkerhedskommissær (ICO), Elizabeth Denham, oplyser, at der findes flere veje til at sikre et juridisk gyldigt overførselsgrundlag, eksempelvis EU's standardbestemmelser om persondataoverførsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Elizabeth Denham er målet, at Storbritannien bliver kategoriseret som et såkaldt 'sikkert overførselsland', altså et land, hvor EU-Kommissionen har konkluderet, at databeskyttelsen i det væsentlige svarer til den, som findes inden for EU.

Men at få dette stempel kræver det en vurdering fra kommissionen af behandlingen af persondata i landet - og den kan først gå i gang, når briterne er udtrådt af EU.

Og det er også en proces, der tager tid:

»Disse vurderinger og forhandlinger har normalt taget mange måneder,« skriver hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For sikre lande gælder det privilegium, at man uden videre kan videregive, behandle og overføre persondata til landet. De sikre lande er eksempelvis Schweiz, Argentina, New Zealand og Israel.

Hvis det britiske parlament vedtager den foreslåede EU-tilbagetrækningsaftale, kan virksomheder udveksle personoplysninger frem til 2020.

Datatilsynets vejledning om overførsel til tredjelande kan læses her.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
3
31. januar 2019 kl. 20:54
Sikrer kommisionen overhovedet vores data?

Så hvis komminsionen først har givet dette stempel, så kan det ikke trækkes tilbage igen? Eller man følger ikke op på det?

Hvis ikke kommisionen dagen efter en hård Brexit, kan sætte det stempel, så må man jo antage at kommisionen ikke mener er sikkert at sende data til Storbrittanien i dag.

Så et godt spærgsmål til kommisionen er derfor, hvorfor gør man ikke noget ved de usikre overførsler af persondata til Storbrittanien.

OG er der andre EU lande som kommisionen ikke mener er sikre?

2
31. januar 2019 kl. 13:17
De gør da også alt

for at tegne et skræmmebillede af at alt der ikke er centralt styret fra een øverste myndighed er dårligt.

hvilken morbid, bizar og megalomanisk tankegang ligger til grund for at storbritaniens forfatning skal underkastes hvad der passer smartest udfra et processparadigme som GDPR.

!! COME ON !!

1
29. januar 2019 kl. 18:20
Det betyder så...

...at sikkert land udelukkende er et stempel man får uden der er noget reelt sikkerhed ved det. FLOT! (ikke at det overrasker nogen).