Mere kvælstof på markerne er lig med mere nitrat i grundvandet. Derfor skal kommunerne lave kompenserende tiltag, når landbruget må gøde mere på grund af Landbrugspakken. Det kommer til at koste op til en kvart milliard kroner ekstra, og den regning ender hos forbrugerne.
Det skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et følgebrev til rapporten Landbrugspakken - omkostninger for vandforbrugere og kommuner:
»Det konkluderes bl.a., at meromkostningerne for vandforbrugerne i gennemsnit er 2 øre pr. kubikmeter vand årligt i 25 år eller en éngangsudgift på samlet 169-250 mio. kr., når der ikke tages højde for effekten af målrettet regulering og ny husdyrregulering.«
Læs også: Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor
Rapporten, som er udarbejdet af virksomheden Niras, har undersøgt de økonomiske konsekvenser af Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, der blev vedtaget i februar 2016 som en del af Landbrugspakken.
Loven giver tilladelse til, at landmænd må gøde cirka 20 procent mere end tidligere.
Ifølge EU’s vandrammedirektiv må grundvandsbeholdningerne dog allerhøjst indeholde 50 mg nitrat/liter, og det kræver særlige indsatser.
Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer
Landbrugspakken indeholder allerede nogle få tiltag, som eksempelvis privat skovopsætning, som kan kompensere for den stigende nitratudvaskning. Kommunerne og vandforbrugerne kommer som beskrevet også til at betale, og ifølge rapporten vil især disse udgifter gøre sig gældende:
- For at mindske udvaskningen af nitrat, kan vandforbrugerne betale landmænd for at afgive land nær de steder, hvor vandværkerne udvinder grundvand. Det kaldes rådighedsindskrænkning.
- Samtidig bliver denne rådighedsindskrænkning også dyrere. Landmændene kan nemlig få mere ud af deres marker, når de må gøde mere. Dermed stiger markernes værdi, og prisen for at frikøbe arealerne bliver dyrere. Landmændene får altså en dobbelt gevinst ud af, at forbrugerne skal betale for deres ekstra gødskning.
- Øgede administrative omkostninger i forbindelse med rådighedsindskrænkninger.
- Som alternativ til at frikøbe land er det muligt at bore dybere eller flytte boringerne til andre, mere ubesværede områder.
Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet
Der er stor variation i omkostningerne til at beskytte de enkelte grundvandsmagasiner. I gennemsnit bliver merprisen 66 øre/året per person. Mens nogle slipper med 0 kroner, vil andre dog skulle af med 75 kroner ekstra om året.
Vandprisen vil sandsynligvis stige mest i Jylland og på Fyn og mindst på Sjælland.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
#1. Branddam, gylletank mm. der ikke ledes sammen med kommunal spildevand eller til vandløb.
#2. Hænges der i promiller af transportsektorens belastning?
Forstod det sådan, at der er enighed om de manglende målinger. Hvorfor fremture med at der er en belastning, der ikke er dokumentation for? Spin?
At nævne landbrugets befæstede arealer, forglemmes at disse afvandes ikke til vandmiljøet, men opsamles. Det er ikke tilfældet med vore veje, hvor partikler og NOx kommer fra transport. Der er ikke mange traktorer på motorvejene.
1: Opsamles?? Hvordan ??
2: Nej der er ikke mange traktorer på motorvejene eller alm. landeveje men rigtig mange lastbiler med halmballer, gødning, korn, dyr, foder etc. til og fra landbruget. Så landbruget bidrager i stigende grad til denne form for forurening.
Men jeg mangler fortsat dokumentation for at de er spildevand fra husholdningerne som i dag er årsag til nitrat i vandløb, åer og fjorde!
Det savner jeg også, særligt dokumentation for nitrat i vandmiljøet! Det fordrer blot detaljerede målinger for at dokumentationen har nogen form for validitet. https://ing.dk/artikel/efter-vandproeve-fejl-miljoestyrelsen-vil-tjekke-laboratoriers-arbejde-201751
At nævne landbrugets befæstede arealer, forglemmes at disse afvandes ikke til vandmiljøet, men opsamles. Det er ikke tilfældet med vore veje, hvor partikler og NOx kommer fra transport. Der er ikke mange traktorer på motorvejene.
Spændende diskussion! Aldrig har der været så mange bygninger og befæstede arealer som i dag indenfor landbruget, ligesom der aldrig har været så meget kørsel med foder, gylle, dyr etc som det er tilfældet i dag. Så alt i alt nok dårligt eksempel du kommer med i forhold til hvad landbruget er skyld i. Jeg er ikke uenig i at der er mange andre kilder. Men jeg mangler fortsat dokumentation for at de er spildevand fra husholdningerne som i dag er årsag til nitrat i vandløb, åer og fjorde!Inkluderer det afløb fra befæstede arealer?(Veje, pladser, tage mm.)
Cyanobakter?
Deposition?
Når man pure nægter at måle efter kilder og negligere fejlkilder og usikkerheder, er det i bedste fald inkompetent.
Spildevand fra byområder derimod er i dag rimeligt godt renset, så når der fortsat er problemer i landets vandløb m.m. er synderen givet landbruget.
Inkluderer det afløb fra befæstede arealer?(Veje, pladser, tage mm.) Cyanobakter? Deposition?
Når man pure nægter at måle efter kilder og negligere fejlkilder og usikkerheder, er det i bedste fald inkompetent.
Nu var min kommentar primært en reaktion på Jesper Poulsen's udsagn om "Det er ikke landbruget der forurener. Forureningen kommer fra byerne".
Ja der findes mange andre årsager til at vandmiljøet ikke er perfekt. Men det ændrer ikke på at landbruget udbringer masser af gødning på markerne hvoraf en del ender i vandløb, åer og fjorde.
Måling fra drænrør af nitratindhold giver næppe et entydigt svar på om pågældende markområde bidrager til forurening. Det tyder flere forskningsresultater på. Spildevand fra byområder derimod er i dag rimeligt godt renset, så når der fortsat er problemer i landets vandløb m.m. er synderen givet landbruget.
Landbrugets problemer i Danmark hænger sammen med at en alt for stor del af landets areal er landbrugsjord. Så løsningen er at reducere arealet. F.eks. ved at øge andelen af skove og områder med engarealer hvor der kunne være mindre dyrehold. Sidstnævnte kunne samtidig betyde bedre dyrevelfærd, bedre kød og sikkert bedre priser såfremt vi ophørte med at producere svinekød af ringe kvalitet.
Hej Torben Bauer
Udover det kvælstof som landbruget og byboere udleder til vandmiljøet, er der også andre kilder og for det biologiske kvælstofkredsløb er guano velkendt men måske ikke så aktuelt i DK.
Men alverdens forbrændingsprocesser (og hovedparten af denne verdens energi fremkommer ved termiske processer) producere NOx og specielt NO og NO2 kan oxideres til nitrat (f.eks. oxidation til N2O5 ved hjælp af ozon og efterfølgende hydrolyse). Man kan fremføre at luftforureningen i DK m.h.t. NOx de seneste år er faldende p.g.a. mobile forbrændingsmotorer udstyrer med katalysatorer samt andre tiltag, men det er spørgsmålet om disse tiltag giver mindre nitrat i vandmiljøet (gasformig NOx respektere ikke landegrænser).
Det er ikke ubetydelige mængder kvælstof der dannes ved termiske processer et estimat over det dansker land er på 20 kg kvælstof pr. hektar og over havområder er estimatet 8 – 15 kg kvælstof pr. hektar. [Peter Bondo Christensen: kvælstofkredsløb i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. juli 2017 fra https://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112890 ]
Tordenvejr med mange kraftige lyn vil også bidrage til termisk NOx.
Nitrogen fikserende bakterier kan også være en kilde til kvælstof (dog NH3) der efterfølgende, i vandmiljøet kan danne nitrat ved nitrifikations processer.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Handle med hvilket formål. Nu er debatten pludseligt skiftet over på vandløb. Her er det store problem blot fosfor. Vi har nu haft 30 års vandmiljøplaner hvor det store dyr i åbenbaringen har været kvælstof. Som om kvælstof skulle være et miljøfremmed stof, al den stund at det udgør 80% af den luft vi vader rundt i.Så nej. Man skal ikke bruge tid og kræfter på at finde syndere når denne er oplagt.</p>
<p>Blot handle !
Fosfor er derimod miljøfremmed så det gør til en ting. Og synderne er både landbruget og byerne. Det sørgelige er bare at man har vidst det her i årtier, men fortsætter med at prioritere kvælstof og negligere fosfor.
Stop den snak om nitrat, og brug kræfterne på fosfor i stedet. Det er det stof som regulerer vandmiljøet kraftigst.
.. årsag til fortsat forhøjede nitratværdiet i åer, fjorde og søer.
Trods mangel på målinger, så postuleres at der skulle være forhøjede nitratværdier? Disse mangler for Danmark, hvorimod målingerne er tilgængelige i de fleste EU-lande. Miljøstyrelsen har indrømmet forkerte indberetninger til EU i over 10 år og har lovet at de kommer med en forklaring i 2018. (Hvis vi ellers kan stole på det)
Fuldstændig enig. Da nitrat i større mængder ikke kommer af sig selv i Danmark og spildevand nu er renset biologisk så nitrat herfra for praktiske formål er udelukket, er der kun landbruget og detes brug af gødning tilbage som årsag til fortsat forhøjede nitratværdiet i åer, fjorde og søer.Behøves der at lede efter kilder eller syndere, når der ikke er nogen målinger der påviser en forurening?
Så nej. Man skal ikke bruge tid og kræfter på at finde syndere når denne er oplagt.
Blot handle !
Men du har ikke påvist andre kilder til nitratforurening, så landbruget er følgelig fortsat bedste bud på en synder!
Behøves der at lede efter kilder eller syndere, når der ikke er nogen målinger der påviser en forurening? Teorier plejer at blive understøttet af målinger, ellers er det et falsum.
@Jesper: Der er lavet modelberegninger ud fra teoretiske BI, beskriver hvorfor dræn ikke er et problem men der er ingen måling i vandmijløet.
Der er målinger på det vand som landets rensningsanlæg leverer ud i naturen. Der er ikke nitrat i det vand. Om nitrat kommer direkte via et dræningsrør eller når åen / fjorden på anden vis ved jeg ikke. Dine målinger siger i bedste fald kun noget om tilstanden på din mark! Men du har ikke påvist andre kilder til nitratforurening, så landbruget er følgelig fortsat bedste bud på en synder!Så der findes målinger?
Nu er det jo nitrat vandløb er forurenet med</p>
<p>Er der nogle målinger?
https://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=slagelse07&ID=125072
Så nitrat kommer følgelig ikke længere fra landets husstande i et omfang det kan forllare de målinger af fortsat forhøjede værdiet af nitrat i diverse åløb og fjorde.
Så der findes målinger? Jeg har selv målt mine drænudløb over flere år. Det er ikke fra markerne der er forhøjede værdier. Tages landbruget til indtægt for systematiske målefejl? Igen: Hvor er de målinger der underbygger kloakeringsbehovet i det åbne land? Jeg kender ingen kommuner der har gidet måle for et behov. Loven giver hjemmel til vilkårlige valg, der tvinger enkeltstående boliger til dyreste løsninger, for at få omkostningerne dækket.
I rigtig mange kommuner bliver kloakvand mekanisk og biologisk renset i dag. Det er efterhånden et fåtal af husstande som leverer kloakvand direkte ud i naturen Så nitrat kommer følgelig ikke længere fra landets husstande i et omfang det kan forllare de målinger af fortsat forhøjede værdiet af nitrat i diverse åløb og fjorde. Kan du finde andre syndere end landbruget?Udelukkelsesmetode, hvor der fravælges målinger?
Jeg har sværy ved at få øje på andre udledete af nitrat.
Hvis ikke - ja så er der kun landbruget tilbage som synderen!
Udelukkelsesmetode, hvor der fravælges målinger?
Nu er det jo nitrat vandløb er forurenet med
Er der nogle målinger?
@Jesper Poulsen
Den påstand kommer i tide og utide fra Landbruget. Hvis den er rigtig betyder det at rensningsanlæggene bygget gennem de seneste 20-30 år er virkningsløse. I dag er der stort set intet spildevand fra bysamfund over 1000 husstande som ikke kommer gennem såvel et mekanisk som biologisk renseanlæg. Men dokumenter gerne påstanden om at rensningsanlæggene ikke evner at rense byernes spildevand! Hvis ikke - ja så er der kun landbruget tilbage som synderen!Det er ikke landbruget der forurener. Forureningen kommer fra byerne og det er sørme også byboer der beskylder landbruget for at forurene.
Debatten om nitrat er meget gammel, og grænseværdien er mig bekendt rent gætværk.
Der er andre nitratkilder, som giver langt højere bidrag.
Nitrat alene er heller ikke farligt, det er først når der kommer bakterielle forureningskilder til det bliver et problem. Oprindeligt brugte man også nitrat som en indikator på anden forurening.
Derfor bruges der mange penge, på at jagte et problem som næppe er så stort som omtalen af det er.
Det er ikke landbruget der forurener. Forureningen kommer fra byerne og det er sørme også byboer der beskylder landbruget for at forurene.Landbruget bør lægges om, ja.
Det skyldes dit spildevand. Gylle indeholder ikke miljøproblematiske kemikalier. Dine rengøringsmidler nedbrydes ikke naturligt. De forurener omgivelserne. Gylle er et 100% naturprodukt. Ajax, Omo og afspændingsmidler er langtfra.Nu har kommunen så undersøgt vandkvaliteten i kommunen vandløb, og konstateret at vandkvaliteten er tvivlsom. Men skyldtes det mit spildevand, eller gylden fra flere tuisind svin der køres ud omkring min bolig?
Landbruget bør lægges om, ja. Nok ikke til økologisk i første hug. Omvejen, som faktisk er en genvej hedder conservation agricultiure (m.fl navne) Man bruger masser af efterafgrøder med op til 20 arter i blanding. Dertil kommer mindre pløjning, kemi og gødning, (natur-og kunstgødning). Resultatet er at det organiske materiale i jorden øges år for år. Co2 lagres stabilt i jorden. Mikrolivet, svampe, bakterier og andet godt genoprettes. Og vand, næringsstoffer og kemi fastholdes i jorden. Meget mindre tab til luft og vand, og meget mindre udgifter for landmand og samfund. Win-Win. www.conservationagriculture.dk
Nu har kommunen så undersøgt vandkvaliteten i kommunen vandløb, og konstateret at vandkvaliteten er tvivlsom. Men skyldtes det mit spildevand, eller gylden fra flere tuisind svin der køres ud omkring min bolig?
Har du adgang til de undersøgelser?
Ellers har det i den forrige regerings tid der blev besluttet at der gøres noget ved spildevandet i det åbne land. Mange kommuner vælger den dyreste løsning: Højtryks-kloakering. Den noget billigere løsning med lukkede rodzoneanlæg eller minirenseanlæg, bliver sjældent en mulighed.
Førhen havde kommunerne travlt med at lægge spildevand fra veje til ledninger der løber i nærmeste Å, mens enkelte huse blev tilbudt at tilslutte overløb fra septic-tanke og landbrug tilslutning af dræn. Der hvor der er blevet kloakeret til renseanlæg, kommer der nu kun spildevand fra veje og dræn. Derfor kunne det være fornuftigt at se hvad målingerne afslører. Jeg har kun målingerne fra mine egne dræn, der er langt under krav til drikkevand. Hvis ikke kommunerne offentliggør deres vandmiljømålinger, tager jeg selv nogle prøver fra kommunens vejspildevand (der løber over min jord i betonrør med udløb til grøft der løber til en Å).
"Landbrugspakken: Rent drikkevand vil koste en kvart milliard ekstra".
Danmark HAR rent drikkevand - noget af verdens reneste og fineste. Og det findes under landbrugsarealerne!
Eneste problem er, at GEUS laver forkerte målinger og end ikke har styr på, hvad grundvand er for noget.
Den såkaldte "Slagelse model" går ud på at det ikke er nødvendigt at kloaker i det åbne land, hvis vandkvaliteten i vandløbende er i orden. Hvorfor vi var blevet fritaget for at skulle kloakere. Nu har kommunen så undersøgt vandkvaliteten i kommunen vandløb, og konstateret at vandkvaliteten er tvivlsom. Men skyldtes det mit spildevand, eller gylden fra flere tuisind svin der køres ud omkring min bolig? Bønderne skal ikke længere overholde afstandskrav til åer når de gøder, og har fået lov til at gøde 20% mere, mod at der laves kompentserende tiltag. De kompentserende tiltag er så at jeg skal betale 100.000 for at installere et rensningsanlæg
Side 4 i rapporten: "Et øget kvælstofforbrug medfører alt andet lige øget nitratudvaskning."
Forudsat at man dyrker det samme areal og der ikke er nok natur til at opsuge og bruge kvælstof udledningerne.
De samme misforståelser der ligger bag den brede politiske fadæse igennem flere årtier, hvor man har belønnet for at dyrke mere intensivt og ineffektivt i dansk landbrug, altså har ned reguleret kvælstof per areal, i stedet for at belønne effektivitet, altså begrænset opdyrket areal og belønne øget udbytte per areal der alt andet lige ville give langt mindre problematisk forurening per produceret varer foruden mere natur og bedre vilkår for biodiversitet.
Dansk politik på landbrug og miljø området har været en dum, populistisk molbo historie i nærmest hele mit liv.
Engang havde vi 10.000-vis af smede, der gik på arbejde hver dag, byggede skibe i topklasse og tjente valuta hjem. Det gik ned ad bakke, og koreanerne kunne gøre det meget billigere - katastrofe? Næh, de kompetencer, der lå i skibsværfterne satte fart i vindmølleproduktionen. I Ruhr gik det ned ad bakke med kul og stålproduktionen - og det er nu den rigeste region i Europa. Jeg skal ikke gøre mig klog på landbruget - men forandring fryder - jeg deler ikke det sortsyn, at vi er nødt til at holde ved alt det, der har været successer for at sikre status quo. Det er beskæftigelsesterapi. Når noget lukker ned, sidder deltagerne ikke med hænderne i skødet og visner. Der opstår på mærkværdig vis nye ideer og der frigøres arbejdskraft til at booste nye initiativer.
Og du vil spise udenlandske vare hvor ting som sprøjtegifte, overgødning, øget transport m.m er en del af normalen. Så nej tak .
Problemet er gælden i landbruget mange landbrug vil gerne omlægge men banken siger nej så når folk siger at landbruget "bare" skal så kom med løsninger som bankerne vil godkende for det er den virkelighed som landbruget skal handle i.
https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende-lidt-dansk-oekonomiHelt enkelt , hvis det samlede danske landbrug ophørte med at eksistere ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark kun falde med ca. 3,5 procent.
En såkaldt ’input-output’-analyse viser at dansk landbrug har en relativ lille samfundsøkonomisk betydning. Landbrugets beskæftigelse og indkomst i procent af Danmarks samlede beskæftigelse og indkomst ligger på 3,6 og 3,4 procent. Helt enkelt , hvis det samlede danske landbrug ophørte med at eksistere ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark kun falde med ca. 3,5 procent. Den samlede gæld for det danske landbrug er over DKK 370 mia. De ca. 10.000 heltidsbrug har en gæld på DKK 265 mia. i 2014, hvilket giver en gennemsnitlig gæld på ca DKK 25 mio pr. heltidslandbrug. Og overskuddet? Er desværre ikke særlig stort når man fratrækker EU tilskud på ca 7 milliarder om året, stort set ikke meget mere end ca 7 milliarder kr. Det reducere ikke nævneværdigt gælden. Bare til sammenligning, NOVO omsætter 1 1/2 gange mere end dansk landbrug og uden gæld. Havd koster nuværende konventionelle landbrug i forhold til sundhedsudgifter. Vi ved at der er omfattende dårligt arbejdsmiljø, vi ved at grundvandet tilføres pesticider, zink, kobber, stråforkorter og der ses øget antal resistente bakterier især i svineproduktion. Konservativt sat og med 'milde øjne så er det sandsynligt at landbrugets negative sundhedsmæssige konskvenser overstiger landbrugets nuværende indtjening.
Et økologisk bæredygtigt landbrug, er vejen frem. Ikke et valg uden problemer, ej heller i forhold til miljø, fx CO2 og gødning men dog vejen frem.
Store tal er altid imponerende – men jeg har gjort mig den regel altid at dividere med 5 mill. og antallet af år, så ved man, hvad det koster pr. dansker pr. år.
Lad og nu antage at beregningen er korrekt så er 250 millioner på 25 år = 10 millioner, hvilket så er lig med 2 kr. pr. dansker. Er det en høj pris? Faktisk er det mindre - i vores familie på 6 bruger vi ca. 100 m3 vand, så vi kan nøjes med 2 kr. Hvad er gevinsten af landbrugspakken, et forsigtigt skøn er ca. en ekstra indtægt på 1 milliard pr. år, som landmændene tjener/får mindre i underskud. Det er ægte værdi som skabes pga. landbrugspakken. Vil du som dansker betale 2 kr. så Danmark kan tjene 1 milliard? Eller sagt på en anden måde – giver det mening at investere 10 millioner, hvis man kan tjener 1 milliard på det? Det er det reelle spørgsmål man skal forholde sig til!!
Andre stiller spørgsmål ved beregningernes gyldighed, når det mod forventning fra Aarhus Universitet viser sig at kun godt 50 % af kvoter stigningen er udnyttet af landmændene i 2016 – det er helt på sin plads, for de reelle forbrug er ikke regnet ind i rapporten, selvom den er helt ny.
Dertil kommer at Ingeniørens artikel glemmer at fortælle at den målrettede regulering, som vil løse en betragtelig del af problemet vil være fuld indfaset i 2021, så det kan aldring nå op på 250 millioner.
Artiklen nævner heller ikke det faktum at danske landmænd i 2017 etablerer ekstra 140.000 ha frivillige efterafgrøder, som primært har til formål at beskytte grundvandet – og der er planer om etablering af et næsten lige så stort areal i 2018.
Så svaret er ganske enkelt: For en ganske beskeden investering kan vi hente en stor gevinst for dansk landbrug og i sidste ende den danske samfund. Det viser sig at være meget fornuftig, hvis man vil regne efter.
- bla. fordi:Hvad med vi droslede dansk landbrug ned på et niveau svarende til det vi selv forbruger? Hvorfor skal det land i Europa med den mest sårbare natur, partout lave fødevarer til hele Verden?
Det er på flere måder historisk, at EU og Japan torsdag har givet hinanden hånd på, at man har løst de største udfordringer og derfor vil indgå verdens største frihandelsaftale mellem de to økonomier, der tilsammen står for ikke mindre end 28 procent af verdens bruttonationalprodukt. Der er i første omgang tale om en principaftale.
Set med danske øjne kan aftalen få stor økonomisk betydning, ikke mindst for landbrugseksporten, der står til at blive aftalens helt store vinder. Danmark er dermed et af de EU-lande, som står til størst økonomisk gevinst på aftalen, og det er også årsagen til, at skiftende danske regeringer har bakket arbejdet med aftalen kraftigt op...
https://www.business.dk/global/dansk-jubel-over-historisk-frihandelsaftale-med-japan?referrer=RSS
Hvad med at underbygge antagelserne med andet end gætterier?
Drop det konventionelle landbrug - det giver underskud og tærer på miljøet. Giv støtte til økologisk landbrug - der er kæmpe potentiale i det og efterspørgelsen er enorm fra udlandet. Ikke så underligt de økologiske landmænd smiler for tiden og skovler penge ind.
Imens ødelægger ministeren miljøet for alle danskere, men det gør at de konventionelle landmænd jo lige kan tjene nok til at gå i 0 eller lidt under.
Kom nu videre...
"Et øget kvælstofforbrug medfører alt andet lige øget nitratudvaskning." -men alt andet er ikke lige. Som sædvanlig bøjer ing.dk historier om landbruget i negativ retning. Som der står side 3; "Til modvirkning af de negative effekter af øget kvælstofgødskning indeholder Landbrugspakken en række kompenserende tiltag. De grundvandsrelevante kompenserende tiltag omfatter a) privat skovrejsning og b) ophævelse af muligheden for at anvende MFO-brak, MFO-lavskov og MFO-randzoner til opfyldelse af det nationale efterafgrødekrav." Desuden har landbruget i år udlagt "frivillige målrettede efterafgrøder". Se lfst.dk
.. fx rensning af drikkevand.
Efter fuldt gennemsigtige og offentlige målinger med adgang til kontrolmålinger efter egne valg af måleinstitutter? Så bliver der intet behov der er landbrugsrelateret. Eller er det et forsøg på at fortsætte med at stikke blår i øjnene på Danskerne!
Målinger tak. Landbruget har ikke tillid til den lukkethed, dansk miljøpolitik er omgærdet med. Jeg behøver vist ikke at spørge til hvem der har læst den rapport der henvises til i artiklen, siden en meningsmåling med et udpluk af ledende spørgsmål skal tillægges nogen værdi.
Men vil vi have landbrug eller ej?
Måske du skulle tage et kig i https://gylle.dk/wp-content/uploads/2015/07/Danskerne-vil-ha-v%C3%A6kst-og-%C3%B8get-forbrug_korrektur-2-1.pdf
Undersøgelsen er lavet for Landbrug og Fødevarer - og ironisk nok vakte næppe den store jubel hos Landbrug og Fødevare.
Mit bedste bud er at hvis landbruget skal have en fremtid i Danmark så skal de nok begynde at lytte lidt mere til hvad forbrugerne ønsker. Det ville nok også hjælpe lidt på respekten for landbruget hvis de selv betalte regningen for det de går og laver - hvis de fx vil gøde mere, så må de også som minimum afholde de udgifter der følger deraf til fx rensning af drikkevand.
Rapportens scenarier forudsætter fiktive tilstande og urealistiske antagelser. Seges forudsagde på et kvalificeret grundlag, at landbruget ville udnytte ca. 60% af den ekstra mængde kvælstof der blev til rådighed, men AU proklamerede at hele mængden blev udnyttet. Virkligheden (uomstådelig fakta) viste at der kun blev brugt halvdelen. https://www.maskinbladet.dk/artikel/kun-halvdelen-ekstra-godning-blev-brugt
Belejligt blev en del målinger af vores vandmiljø kasseret for perioden, så vi igen intet ved om vores rene vands tilstand. Sandsynligvis har vandet det meget bedre end propaganderet. Men Vi og EU holdes hen med udenomssnak.
Det er mia. på baggrund af rent gætværk. fof.
I artiklen er det skrevet at det står i følge brevet "Det skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et følgebrev til rapporten" med det henføres til følgebrevet.
Desuden er det jo noget af en påstand at komme med uden faktiske beviser for alle jordbundsforhold og afgrøder så jeg venter på en rapport bygget på faktiske måling lavet af folk i marken. Men vil vi have landbrug eller ej? Problemet er at politikerne og banker har ført landbruget i en retning og nu koster det vælgere og kroner men der er ingen hjælp at hente til at omlægge og forbrugerene vil have mere for færre penge.
Side 4 i rapporten: "Et øget kvælstofforbrug medfører alt andet lige øget nitratudvaskning."
"Mere kvælstof på markerne er lig med mere nitrat i grundvandet. Derfor skal kommunerne lave kompenserende tiltag, når landbruget må gøde mere på grund af Landbrugspakken" Skulle efter sigene stå i følgebrevet hvilket det ikke gør så det må høre under den journalistiske frihed at komme med den påstand.
Desuden er problemet at vi ikke kan avle brødkorn, maltbyg eller sågar svinefoder pga. manglende gødning. Vi har udpint jorden i årtier og nu er der ikke mere at pine ud af den, planterne har brug for mere end der må tilføres og nu rettes der så lidt op på det. Problemet er også at politikerne og kontorfolket tror at planteavl kan styres ud fra en kalender f.eks at fast møg først må køres ud til foråret hvilket gør at det ikke er til rådighed for planterne når de skal bruge det men først et par måneder senere hvilket giver større udvaskning af næringsstoffer især et problem for økologer men det taler man ikke højt om da det ikke passer ind i imaget for økologer eller politikernes ider.
Det ville klæde politikerne at forholde sig til fakta og høre på folk der vitterlig ved noget om det og som ikke basere deres viden på rapporter og laboratorieforsøg. For det kan vel ikke passe at vi ikke kan avle korn til at brødføde os selv ? eller være ikke avle det korn der skal blive til vores øl?
- når det handler om at betale landmænd for ikke at ødelægge vores fælles drikkevand...