A.P. Møller-Mærsk gav fire millioner kroner i støtte til partierne Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti samt Radikale Venstre i valgåret 2015.
Det er ikke takket være de nye partistøtteregler, at det kommer frem, men kun fordi Mærsk har valgt at svare tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer, direkte.
»Vi modtog en række ansøgninger om økonomiske bidrag til valgforberedelser forud for folketingsvalget i 2015 og gav økonomiske bidrag til fem politiske partier (Venstre, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) på i alt 4 mio.kr,« oplyser en medarbejder fra koncernens Investor Relations-afdeling.
Mærsk offentliggør ikke de enkelte bidrag.
Staten forhandler i øjeblikket en ny aftale omkring skatteforholdene i Nordsøen med A.P. Møller- Mærsk, som har truet med at lukke det store gasfelt Tyra, med mindre Mærsk får ændrede »rammevilkår« – det vil sige en lempeligere beskatning. Tyra producerer og distribuerer 90 procent af gasforbruget i Danmark og skal enten opgraderes for op imod 30 mia. kroner eller lukkes ned – senest i efteråret 2018.
Enhedslisten: Ikke klædeligt
De fem partier, som har modtaget de fire mio. kroner i støtte, ventes alle at blive en del af en eventuel ny aftale om Nordsøen med A.P. Møller-Mærsk. Forhandlingerne mellem Klima- og Energiministeriet assisteret af Finansministeriet og Mærsk er i gang.
»Det er præcis de partier, som sidder og forhandler en aftale om Nordsøen, og som kan koste skatteborgerne rigtigt, rigtigt mange penge. Særligt når partierne sidder i en konkret forhandling burde de frasige sig den støtte,« lyder kritikken fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper:
»Det er en helt åbenlys interessekonflikt, som ikke er klædelig i et demokrati. Hvis det var en overlæge, der stod for et storindkøb hos medicinalindustrien, ville vi ikke tillade, at den læge fik frokoster og støtte fra firmaet. Folk mister tilliden til politikerne.«
– Men hånden på hjertet tror du så, at de fire mio. kroner kommer til at betyde noget som helst konkret for den nye Nordsø-aftale?
»Det har jeg intet konkret, der peger på, men det ændrer ikke på, at interessekonflikten er der. Lad os vende tilbage til overlægen, som køber medicin ind til et stort dansk sygehus: Så kunne han også bare påstå, at det ikke påvirker ham at blive inviteret på dyr middag på en Michelin-restaurant af de firmaer, han køber medicin ind fra. Det kan vi ikke bevise, og alligevel må han ikke. Det er jo mistanken og risikoen, der er problemet her.«
I 2003 indgik staten en aftale med A.P. Møller-Mærsk samt en række andre olieselskaber om, at de fik eneret på at hente Nordsø-olien op.
Sammenlignet med Norge slap olieselskaberne billigere i skat herhjemme. De økonomiske vismænd har anslået at havde vi beskattet på samme niveau som i Norge, kunne Danmark have sikret sig op mod to milliarder kroner mere om året.
Desuden gjorde skyhøje oliepriser i dele af perioden indtjeningen for olieselskaberne højere end forventet.
For Pernille Skipper er det særligt pinagtigt, at de partier, der har modtagte penge fra Mærsk og forhandler ny Nordsø-aftale, netop har vedtaget nye partistøtteregler, som betyder, at partierne kun skal opgive, hvem der giver over 20.000 kroner, men ikke hvor meget de giver. Og det har navnlig været kritiseret, at partierne efter de nye regler stadig ikke skal offentliggøre støttebeløbenes konkrete størrelse.
»De samme partier burde også have gået mere offensivt til værks i den nye aftale om partistøtte og have skabt langt mere åbenhed. Det har de ikke gjort,« siger Pernille Skipper.
Problematisk støtte
Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er ekspert i partistøttereglerne.
»Enhedslisten har en pointe. Bare det at vi taler om, at den mistanke kan opstå, viser, at der er et problem.«
Karina Kosiara-Pedersen siger, at Mærsk har givet til partierne i en årrække.
»Hverken du eller jeg tror på, at pengene er givet ligeligt til de her partier. Måske handler det om, at det er mere legitimt, at det ser ud, som om Mærsk giver til hele den borgerlige fløj, men alligevel kan variere beløbene.«
Samtidig begynder størrelsen på bidragene måske at blive et problem. Partiet Venstre fik f.eks. i alt knap 20 mio. kroner i private bidrag i 2015 mod knap 29 mio. kroner i statstilskud. Størrelsen på Mærsks bidrag til Venstre kender vi ikke – kun ved vi, at det udgør mere end 20.000 kroner og mindre end 4 mio. kroner.
»Hvis man nu giver 3,5 mio, kroner til et parti og 500.000 kroner til de andre, er det så stadig bare legitim politisk deltagelse? Vi er måske oppe i nogle beløb, der gør en markant forskel for, hvad disse partier kan gøre i en valgkampsituation, og kan vi så stadig tale om én mand én stemme? Store bidrag giver mulighed for mere avancerede analyser i en valgkamp, så fordelingen af de 4 mio. kroner, synes jeg, er relevant at diskutere. Det giver mere mening, at det bliver oplyst.«
Anders Wurtzen, chef for public affairs i Mærsk, oplyser i en e-mail til Information:
»Der er ikke stillet krav til bidragsmodtagerne. Vi finder, at det er naturligt og legitimt at støtte det politiske arbejde med økonomiske bidrag i forbindelse med valg. Ved at være i dialog med politikere – og i visse tilfælde at yde støtte til den politiske proces – håber vi at opretholde viden og interesse for de politikområder, der er vigtige for erhverslivet.«
Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kan slet ikke se problemet.
»Som politiker ved jeg intet om, hvem der donerer til partiet. Så jeg kan forsikre, at det ikke er noget, der påvirker mig. Jeg kan godt logisk regne ud, at vi nok er et af de borgerlige partier, der får støtte fra Mærsk. Men det er ikke sådan, at man kan give De Konservative et bidrag og så være sikker på, at vi vil kæmpe en masse kampe for den pågældende.«
Borgernes interesser modarbejdes politisk og fra universiteterne af korruption.
Fra link:
"Københavns Universitet har for nylig oprettet en specialisering i olieudvinding for at tiltrække midler fra olieselskaber, f.eks. Mærsk, og fra regeringens Nordsøfond. KU headhuntede en af Mærsks tidligere topfolk fra Qatar for at tiltrække penge fra oliebranchen. Den socialdemokratisk ledede regering og store oliespillere som Mærsk, Shell og Chevron var også med til at støtte DTU’s nye forskningscenter for udvinding af olie- og gas med en milliard kroner.
Dette er udviklingen fra 2014 og frem. Fra 2009-2014 modtog danske universiteter mindst 275 mio. kroner fra oliebranchen.
Det burde give sig selv, at det er rent idioti, eftersom langt størstedelen af verdens fossile brændstoffer skal blive i jorden, hvis ikke temperaturstigninger som følge af klimaforandringer skal blive endnu mere uoverstigelige, og konsekvenserne endnu alvorligere for millioner af mennesker og hele økosystemer."
Link: http://modkraft.dk/blog/nicholas-buhmann-holmes/universiteterne-vs-milj-et
Det er synd at Modkraft er lukket.
Mon ikke de fem Møller-støttede partier kommer frem til, at de mener, at Møller skal have forbedrede "rammevilkår"?
Hvorfor er jeg ikke det mindste overrasket ?
Det skulle simpelthen forbydes - det er simpel korruption...
Det er ikke andet end det som alle ved der foregår når de borgerlige har tilranet sig magten, men det er helt sikkert at vores såkaldte retssamfund reagerer ikke på den slags.
Retssamfundet reagerer først når det er jensen som går over for rødt.
Kom nu danskere stem med fornuften, stemmer i med tegnebogen bliver i snydt ..... igen.
Jeg giver omgang til alle, hvis Mærsk ikke får en forbedret rammeaftale end den allerede stærkt lukrative aftale, de forhandlede hjem med en Bent Betjentsen i spidsen for regeringens "forhandlings"-delegation.
En aftale der kun kan betegnes som det største tyveri af befolkningens ejendom i danmarkshistorien. Men mere vil som bekendt have mere.
I Danmark er der kun ganske lidt korruption. Til gengæld er "vennetjenester" ualmindeligt udbredt.
- Og hvem ved, hvor mange kontante "vennetjenester", der går direkte til den enkelte politikers valgkasse?
- Og hvem ved egentlig, hvor mange af disse "vennetjenester", der faktisk bliver brugt til valget? Eller hvor mange af de ubeskattede "vennetjenester" der bliver brugt til sommerhuse, både eller andre private formål?
Det er faktisk danske politikere i en nøddeskal. - De ønsker et svækket skattevæsen, og de vil absolut ikke have en uafhængig forfatningsdomstol til at granske deres politiske beslutninger.
Det er paradoksalt, at omtale af konsekvenserne, at de er kendte, så at sige, muligvis er en formildende omstændighed, når de skyldige skal stilles for retten en dag, de vil beskytte sig bag 'nødvendighedens politik', hvor i øvrigt det forhold, at det er lovligt i dag, kendetegner samarbejdet mellem politikere, universiteter og international organiseret kriminalitet, det er meget vanskeligt, at få de skyldige dømt, når de samarbejder med lovgivere.
Så for en god orden skyld til politikere, samtlige universitetsuddannede på området og andre implicerede, vil jeg derfor lige præcisere, hvad sagen handler om.
'Kul, olie og gas afbrænding og investeringer der modarbejder omstilling, leder direkte til nød, sult og død.'
Først lukkede Modkraft. Nu forlyder det, at også Transparaancy International er afgået ved døden. Hvorfor ellers så tavs?
Gennemsigtighed er en ting - habilitet er noget helt andet. Og modtager man donationer fra andre parter, så opstår der et interessefællesskab som de facto skaber inhabilitet.
Der skal lovgives om partistøtte. Og partier, der har modtaget partistøtte som omtalt er inhabile i den forhandling, men det er jo dem, der p.t. har regeringsmagten, så hvordan løses det. Så skal man undlade partistøtte generelt fra både erhvervsliv og fagbevægelse osv. osv. Det var måske en ide, så partierne kun havde økonomi fra deres medlemmer. Man kunne som før i tiden mødes til den åbne debat,, hvor vælgerne kommer til orde, og ikke føre valgkamp på facebook og twitter, hvor man ikke siges imod. Så kunne man måske debattere reel politik og undgå en masse reklamebøvl og vås op til et valg.
Michael Pedersen
Du kan mene, hvad du vil, men konsekvenserne taler sig eget tydelige sprog, hvilket nok skal få alle til at stå sammen, men det sørgelige er baggrunden, de 'alternative fakta' politikere excellere i eller kortsigtede økonomiske interesser, om du vil.
"Why does the dog lick its balls...?" lyder en gammel vittighed. Fordi den kan. Mærsk er svær at klandre og spiller i det mindste med nogenlunde åbne kort, men der må tydeligvis regler til, når politikerne ikke kan styre sig eller indse noget så simpelt som det skadelige i at få sin habilitet betvivlet.
Mette Abildgaard kan ikke se problemet. Næh, hun lader til overhovedet ikke at kunne erkende problematikken. Selvfølgelig er Mærsk ikke sikre på noget, men er hun virkelig ikke i stand til at begribe, at hendes parti lægger sig åben for tvivl om deres uvildighed?
Skipper mener, partierne skal frasige sig støtten, men de opsøger den tværtimod aktivt. Måske der ganske enkelt burde være en grænse for, hvor mange penge partier kan modtage i støtte? Som et absolut minimum må alle beløb skulle offentliggøres. Som vi andre altid hører i forbindelse med overvågningstiltag: hvis man ikke har noget at skjule...
Michael: Hvad får dig til at tro at sandsynligheden er ikke eksisterende? Et så bastant udsagn må vel kunne begrundes. Ude i verden er politik noget man i vist omfang køber - men altså ikke her? Du har åbenbart ikke meget tilovers for ELs ædelhed - hvorfor har du så tillid til de andres.
Det vil da være vidunderligt hvis du har ret. Men hvorfor skulle det forhindre at vi får at vide hvem der finansierer hvor meget til partierne og politikerne?
Sandsynligheden for at Mærsk investerer penge, hvor det ikke giver mangfoldig afkastning, er nok ret lille. Ydmyge er politikere nok sjælden, men skal de smøres til at være servile, og taknemlige for et diplom, og for at de lader bukken om at vogte havresekken, og bestemme energi- og miljøpolitikken? Måske har så også Mærsk grund til, at de skulde være mere ydmyge og taknemlige, og ihvertfald mindre grådige efter den sorte kapital, og meget snart søge efter andre ervervs- og energikilder, som dagen kræver.
It's the "Washigton Way". Sådan bliver politkere rige og landet fattigt.
Hvor længe skal vi acceptere oligarkernes dagsorden?
Kan det kaldes andet end korruption hvis det lykkedes for regeringen at få en lempelse af Nordsøbeskatningen igennem folketinget i en lukket proces hvor selv det borgerlige medie Finans kan konkludere at Mærsks ejere vil blive forgyldt ved en kommende børsnotering?.
http://finans.dk/protected/live/opinion/ECE9317220/skattegave-kan-udloes...
Oligarkerne på Esplanaden har i årevis købt sig til indflydelse gennem økonomisk støtte til en lang række partier og politikere i folketinget
https://www.information.dk/debat/2016/04/laenge-esplanadens-oligarker-va...
Jens Voldby Crumlin:
Mon ikke mærsk kalder omtalte bestikkelsessum for: Rettidig omhu"?
Når Frank Aaen råber vagt i gevær er der virkelig god grund til at vågne op. Han er om nogen ekspert i hvordan budskaber fra glade givere kan omsættes til praktisk politik til glæde for både land og folk.
@Michael Pedersen
Michael... det er du sku for intelligent til at påstå.
Mærsk ville ikke give penge, hvis der ikke var en business case i det.
Nej det er ikke bestikkelse, men det det gør er at det giver taletid, positiv omtale og en vi skylder dem noget, tone i partierne.
Hele den her smøre kultur, som man også finder udbredt i salgsledet i private virksomheder, går jo ud på at gør det nemmere at få sin agenda igennem.
Det her hører ikke til i et demokrati. Både fordi det virker, men også fordi det er ugennemsigtigt og giver grobund til en form for skyggeinflydelse, som igen ikke hører hjemme i et demokrati.
Vi har jo et demokrati, ikke et erhvervskrati. En virksomhed har ikke en stemme.
Skal virksomheder have mulighed for, at fremføre kritik, ideer m.m. over for politikerne.. ja selvfølgelig, men så lad os skabe et kontrolleret forum for det.
Lige nu er det ikke transparent og lugter lidt fælt. Vi ønsker jo ikke at ende op med amerikanske tilstande.
For øvrigt et klap på skulderen til Mærsk for at være så åbne som de nu er om det her. Det havde de ikke behøvet.
// Jesper
4 mill er småpenge i forhold og jeg tror ikke at det betyder et firma får særbehandling.
Mærsk er et super selskab for Danmark og det skal vi være glade for og stolte af. Tænk på alle de dejlige skattebetalinger, talentudvikling og fine donationer, f.eks. millarden til folkeskolen.
Måske skal partierne kun have penge fra det offentlige men det er nok en anden diskussion.
Som der bliver gjort opmærksom på tidligere, så er der - med stor sandsynlighed - tale om inhabilitet jf. Forvaltningslovens § 3, stk 1, 2, 3 og 5.
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
@Rasmus Knus
Nu er partiforeninger jo ikke underlagt forvaltningsloven.
// Jesper
Problemet for Mærsk, politikere og f.eks. Bill Gates The Melinda Gates Foundation er, at politikeres førte politik, slår stadigt flere ihjel og sender et stærkt stigende mennesker i nød, ved investering i fossile brændsler og den fortsatte afbrænding.
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/02/bill-gates-opfordrer-eu-slaa...
Politikere tror på 'alternative fakta' eller kortsigtede økonomiske interesser, om man vil, hvor de "fantastiske fremskridt" i udryddelse af sygdom og fattigdom de seneste 15 år, nu bevist bliver sat over styr.
'Kapitalisme sender i dag flere i fattigdom, end den nogensinde har fået ud af fattigdom.'
Regningen for CO2 udledningen er sendt til inkasso, politikerene har ikke reageret, det bliver regningen større af, det troede jeg alle fik lært i folkeskolen.
Og fagforeningerne har givet hvor mange millioner til partier der har forhandlet overenskomster?
Lige for lige... Hvis der er krav til donationer til en politisk side, så må de samme krav gælde for den anden side.
Kære Jesper
Inhabiliteten gælder for de ministre som er involveret i forhandlingerne med Mærsk: Klima- og Energiministeren og Finansministeren, da de samtidigt er medlemmer af partiet Venstre.
Forvaltningsloven og reglerne om inhabilitet gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, herunder også forhandlinger om indgåelse af kontraktlige forhold (§2, stk 2).
Mvh.
Rasmus
Kære Mette Abildgaard.
Når du siger, at du
"Som politiker intet [ved] om, hvem der donerer til partiet"
Så kan jeg kun forstå det på 3 måder.
1: Du ved det i kraft af en anden rolle - hvad det skulle være ved jeg så ikke
2: Du ved det reelt set ikke
3: Du lyver
Hvad end det måtte være, så kan du få lidt indblik i det på nedenstående link side 12.
http://konservative.dk/wp-content/uploads/sites/8/2016/07/%C3%85rsregnsk...
Jeg ville gerne gå mere i dybden, men der vist noget lovgivning i vejen for mere åbenhed om sagen. Det kunne I jo gøre noget ved med regeringsmagten. Du kunne da sikkert godt tænke dig at vide, hvem der støtter jer (det kunne vi andre også) :)
"Men det er ikke sådan, at man kan give De Konservative et bidrag og så være sikker på, at vi vil kæmpe en masse kampe for den pågældende.«" nej da er jo nærmest udelukket at konservative vil kæmpe for erhvervslivet, men erhvervslivet er jo så flinke at de giver støtte alligevel til de konservative, i matematikken er faktorernes orden ligegyldig, man kunne næsten få den tanke at en del politikere er på højrefløjen netop fordi det er der pengene er. man kan så håbe de i det mindste skammer sig lidt, men det er vist for naivt.
Hvis et firma som Mærsk, på trods af flere års nedgang og et virkelig dårligt år, har råd til frivilligt at betale fire mio. i partistøtte, så kan vi vidst roligt hæve virksomhedsskatterne og fortsætte med de nuværende rammebetingelser. De har tilsyneladende flere penge end de kan finde ud af at bruge.
4 mio. kroner er peanuts i forhold til det samlede driftregnskab for en verdensomspændende koncern som A.P. Møller-Mærsk. Men temmelig mange penge i forhold til kampagnebudgettet for en dansk politiker, der gerne vil vælges eller genvælges til en plads i folketinget og måske ligefrem satser på en ministerpost, hvis hans eller hendes parti får stemmer nok til at danne regering de næste fire år.
Efter min mening ville det derfor være en udmærket ide, hvis privatejede selskaber og fondes samlede bidrag til støtte for udvalgte partier og personers valgkampagner blev belagt med oplysningspligt for partiorganisationerne. Så vælgerne vidste, hvad de'muligvis fik 'med i pakken', før de besluttede sig for, hvor de ville sætte deres kryds på stemmesedlen.
Donationer til politiske partier er for så vidt ok. Det er, ultimativt, i tråd med grundlæggende demokratiske principper. Men det er ikke ok, at der ikke er fuld gennemsigtighed og jeg forstår ærlig talt ikke de politikere, som beskytter hemmelighedskræmmeriet. Det kan aldrig være i de politiske partiers interesse, at der konstant bliver sået tvivl om motiver og habilitet. Hemmelighedskræmmeriet er formentlig kun et spørgsmål om frygt for, at fuld gennemsigtighed vil få nogle donorer til at trække sig. Men er det ikke langt dyrere, at undergrave sin egen troværdighed?