I aften, tirsdag 13. december, skal du kigge op.
Himlen vil nemlig glimte med hvide, orange og blågrønne stjerneskud, et fænomen, der går under navnet Geminiderne.
»De forskellige farver skyldes, at stjerneskuddene består af forskellige grundstoffer. Jern lyser gulligt, magnesium giver en grønblå farve, og natrium lyser orange,« forklarer Michael Lindholm Nielsen, der er astrofysiker på Brorfelde Observatorium.
Op til 120 stjerneskud i timen
Når du i aften og i morgen står på din altan eller går en tur med hunden, kan du se helt op til to stjerneskud i minuttet.
»13. og 14. december kan du opleve mellem 80 og 120 stjerneskud i timen. Godt nok er der fuldmåne, hvilket kan gøre det sværere at se dem tydeligt. Men Geminiderne lyser meget kraftigt, så man kan sagtens se dem, hvis man er tålmodig,« siger Michael Lindholm Nielsen.
Stjerneskud er i virkeligheden meteorstorme, der opstår når Jordens atmosfære støder ind i rester fra kometer eller i sjældne tilfælde asteroider.
»Når kometen nærmer sig Solen, bliver den ekstremt varm, og dele af den kan rive sig løs. Hvis det løsrevne kometmateriale rammer Jordens bane, får vi det, man kalder en meteorstorm,« forklarer Michael Lindholm Nielsen og tilføjer:
»På Jorden ses stormen som talrige stjerneskud. Kometmaterialet kommer ind med en meget høj fart, og derfor lyser det på himlen. Du vil typisk se en lysende hale, der varer i omkring to sekunder,« siger Michael Lindholm Nielsen.
LÆS OGSÅ: Hvor forsvinder meteorerne hen, når de brænder op i atmosfæren?
Geminiderne er måske rester fra en asteroide
Når stjerneskuddene lyser med farver, handler det om meteorens kemiske sammensætning eller grundstof, forklarer Michael Lindholm Nielsen.
Og her adskiller Geminiderne sig fra andre meteorstorme, som vi altså fra Jorden ser som stjerneskud på himlen.
»Geminiderne er en meteorstorm, der i modsætning til de fleste andre meteorstorme formentlig ikke stammer fra en komet. Den gængse teori er, at Geminiderne stammer fra en asteroide,« siger han.
Asteroider er klippestykker, der hovedsageligt kredser i banen mellem Mars og Jupiter. En gang imellem kan de dog slås ud af deres bane og ind i Solens.
Varmen fra Solen kan løsrive dele af asteroiden og skabe en meteorstorm. Det er sådan, man mener, at Geminiderne opstår, forklarer Michael Lindhom Nielsen.
»Asteroider består, modsat meteorer, af jern, hvilket giver denne her lyse og gullige farve i nogle af stjerneskuddene,« siger Michael Lindholm Nielsen.
LÆS OGSÅ: Forsker: »Vi er blevet ramt af asteroider før – og vi vil blive ramt igen«
Flest stjerneskud om natten
Det ideelle tidspunkt at spotte de farvede stjerneskud på er natten mellem 13. og 14. december, forklarer Michael Lindholm Nielsen.
»Du kan se dem på hele himlen, men oplevelsen er størst 90 grader til højre eller venstre for stjernebilledet Geminiderne eller Tvillingerne, som de hedder oversat fra latin,« siger han.
LÆS OGSÅ: Tag en mageløs rejse gennem kosmos
Dog kan du også se dem om eftermiddagen, når Solen er gået ned.
»Jeg vil foreslå, at du går ud efter aftensmaden, når du alligevel skal ud med hunden eller bare trænger til lidt luft. Det er et meget smukt syn,« siger Michael Lindholm Nielsen.
