‘Velfærdsturister’ har betalt milliarder til dansk velfærd

Arbejdskraftens fri bevægelighed har betydet, at tusinder af EU-borgere har bevæget sig til Danmark. Disse borgere har måttet lægge navn til mange beskyldninger, der mere eller mindre direkte anklagede dem for at være en økonomisk belastning for det danske velfærdssamfund.

Nu viser ny forskning, at der ikke er hold i anklagerne. EU-borgerne, også dem fra Østeuropa, er en rigtig god forretning for den danske statskasse. Studiet er det første af sin art herhjemme.

Bag forskningsresultatet står professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og Gabriel Pons Rotger fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Analysen giver dog ikke det fulde billede af EU-borgernes påvirkning af dansk økonomi, lyder det fra en professor i økonomi. Det vender vi tilbage til.

EU-borgere har betydet 23 milliarder i statskassen

Forskningsprojektet slår fast, at det er en godt for Danmark, at der kommer EU-borgere til.

I løbet af de 12 år mellem 2002 og 2013 har EU-borgere netto bidraget med mere end 23 milliarder til den danske statskasse.

I det tal er både udgifter til hospitalsindlæggelser, uddannelse, sociale ydelser med videre indregnet. Udgifter til vedligeholdelse af vejnettet, militær og andre fællesoffentlige goder er ligeledes regnet med.

Forskningsprojektets hovedkonklusioner er præsenteret i en række grafer længere nede i artiklen.

EU-borgerne er en god forretning

Undersøgelsen bygger på registerdata for EU-borgernes skattebetaling og forbrug af velfærdsydelser. Der er dermed tale om faktiske indtægter og udgifter for alle EU-borgere i Danmark.

Hvert år betaler EU-borgerne i Danmark i gennemsnit mere i skatter og afgifter, end de bruger i velfærdsydelser. I 2013 betalte den gennemsnitlige EU-borger 92.000 kroner i skatter og afgifter til den danske stat. Samtidig forbrugte de i gennemsnit danske velfærdsydelser for knap 71.000 kroner.

Dermed bidrog hver eneste EU-borger i Danmark i gennemsnit netto med lidt over 21.000 kroner til statskassen i 2013, som er det senest tilgængelige år.

I dette tal er EU-borgernes bidrag til de fællesoffentlige velfærdsgoder som eksempelvis slid på vejene og udgifter til forsvaret regnet med (se nederste graf i artiklen for uddybning).

Nettobidraget til den danske statskasse svinger år for år.

»Over en så lang periode er der naturligvis udsving. Det er ikke et stabilt mønster, men værd at bemærke, at de største udsving ligger omkring den økonomiske krise – de er konjunkturbestemte,« forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ingen grund til at tvivle på tallene

Selvom analysens konklusioner kan virke overraskende, er der ingen grund til ikke at stole på analysen.

Videnskab.dk har bedt professor i økonomi ved Syddansk Universitet Thomas Barnebeck Andersen om at læse studiet og forholde sig til det.

Han kalder det for »en rimelig konklusion,« at analysen viser, at »EU-borgerne betaler mere til statskassen, end de modtager.«

Studiet er baseret på nogle meget omfattende beregninger af indtægter og udgifter forbundet med EU-borgerne og er det første af sin art herhjemme. Da Thomas Barnebeck Andersen ikke selv forsker på det specifikke område, kan han ikke vurdere de konkrete valg, forskerne har truffet om, hvilke indtægter og udgifter der er regnet med.

Han understreger dog, at han »ingen grund har til at betvivle deres valg.«

Dermed er han helt på linje med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der sagde til Politiken, at han »ikke har grund til at anfægte de tal, som ligger her,« da han blev spurgt om sin holdning til undersøgelsens resultat.

Økonomiprofessor: Vi mangler de indirekte effekter

Professor Thomas Barnebeck Andersen påpeger dog, at studiet kun ser på de direkte effekter af EU-borgernes ophold i Danmark, altså deres skatte- og afgiftsbetaling og deres forbrug af velfærd. Han savner, at man også forholder sig til de indirekte effekter, de mange nye indbyggere kan have.

»Min hovedanke som økonom i forhold til undersøgelsen er, at såkaldte generelle ligevægtseffekter ikke indregnes. Forestil dig for eksempel, at EU-borgerne i et eller andet omfang tager job fra danskere, som så bliver skubbet ud i arbejdsløshed, så vil dette formentlig have en effekt på statens udgifter,« siger Thomas Barnebeck Andersen.

Det er dog ikke bare lige at konkludere, hvad konsekvensen af de indirekte effekter ville være.

»Det er formentlig en kortsigtet tilpasningseffekt, idet EU-borgenes tilstedeværelse jo også skaber nye jobs. Men en forøgelse af arbejdsstyrken på næsten 200.000 personer vil for eksempel også have betydning for løndannelsen, hvilket påvirker uligheden, hvilket igen har en lang række direkte og indirekte økonomiske konsekvenser,« siger Thomas Barnebeck Andersen.

Dansk Folkeparti: De tager vores arbejde

Thomas Barnebeck Andersens pointe har også været fremført fra politisk hold.

I Politiken har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kaldt det »glædeligt, hvis en seriøs gennemgang viser, at der er et bedre bidrag fra de her primært østeuropæere i Danmark, end vi hidtil har regnet med«.

Overfor avisen fastholder Kristian Thulesen Dahl dog, at østeuropæerne fortsat kan have en negativ effekt på det danske samfund ved at fortrænge ufaglærte danskere fra arbejdsmarkedet.

»Der ved vi jo, at mange østeuropæere kommer og tager jobs i landbrugserhvervet, i servicesektoren, i frugtplantager, altså de der jobtyper, hvor ufaglærte kan byde sig til,« siger han.

Forsker: Ikke vores fokus

At det nye studie ikke medregner alle de effekter, som EU-borgerne kan have på dansk økonomi, er Dorte Sindbjerg Martinsen helt med på.

Studiet afdækker ikke alle økonomiske konsekvenser af EU-borgernes ophold i Danmark – og foregiver heller ikke at gøre det, forklarer hun.

»Vores mål har været at se på forholdet mellem velfærdsstaten og den fri bevægelighed inden for EU,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen og uddyber:

»Her er konklusionen, at EU-borgere lægger et stort beløb til finansiering af velfærdsstaten.«

Dorte Sindbjerg Martinsen er bevidst om, at man kunne have fået et andet resultat, hvis man havde taget de indirekte effekter med i analysen.

»Det er rigtigt, at EU-borgerne kan tage arbejdet fra nogle danskere, men der er også forhold, der trækker i den anden retning. Eksempelvis er vi i stand til at fastholde arbejdspladser inden for gartneribranchen, som ellers kunne være flyttet til udlandet eller måtte lukke. Når man bevarer produktion i Danmark, kan det også være med til at skabe arbejdspladser – også til danskere.«

»Men det kræver altså et andet studie at regne positive, såvel som negative indirekte effekter med, end det vi har designet her.«

Hun henviser ligeledes til, at analysens beregninger ikke tager de øgede skatteindtægter fra virksomheder med, som arbejdskraften fra de andre EU-lande kan stå bag. En eventuel mangel på arbejdskraft er EU-borgerne også med til at afbøde.

Hvordan regnestykket var endt, hvis de indirekte effekter var taget med, er det dog umuligt at sige noget om.

Hvad med de kriminelle?

For at få det fulde billede af EU-borgernes indflydelse på dansk økonomi, indregner analysen også den kriminalitet, som EU-borgerne laver i Danmark. Her anvender de antallet af sigtelser mod EU-borgerne i deres beregninger.

Den metode er Thomas Barnebeck Andersen dog ikke helt enig i.

»De siger, at brug af sigtelser giver en øvre grænse for EU-borgernes kriminalitet, idet ikke alle sigtelser leder til domfældelse. Men her glemmer de vist de uopklarede lovovertrædelser, som aldrig leder til en sigtelse. Mange indbrud opklares for eksempel aldrig.«

»Det er da rigtigt nok, men omvendt kunne man også argumentere for kun at se på dømte,« siger Dorte Sindbjerg Madsen og forklarer, at de har taget det højest tilgængelige tal og regnet med det.

Hun lægger vægt på, at de ikke har overset de forskellige faldgruber, men det er ikke alt, der findes tal for.

»Vores undersøgelse giver ikke et fuldstændigt overblik over, hvad indvandring gør ved samfundet. Der er masser af ting, der ikke findes data for, men vi har brugt de bedste tilgængelige tal.«

Gå på opdagelse i analysens data

Nedenfor er en stor del af analysens konklusioner præsenteret i grafer med enkelte forklarende kommentarer.

Værsgo at gå på jagt i de mange tal!

Antallet af EU-borgere i Danmark er eksploderet

Antallet af EU-borgere i Danmark er steget eksplosivt siden 2002, hvor 53.782 EU-borgere havde bopæl inden for Danmarks grænser. Det tal stiger stødt over årene, og i 2013 er der knap 160.000 EU-borgere i Danmark. Stigningen tager særligt fart efter i 2004, hvor udvidelse af EU-effektueres (går fra 15 til 25 lande, i dag 28).

Længere ophold giver større bidrag

EU-borgerne bidrager mere, desto længere tid de opholder sig i Danmark. I hvert fald, hvis man måler ud fra en gruppe, der har været her under tre år og en, der har været her fra tre år og opefter.

Gennemsnitligt set bidrager de, der har været her mindst tre år, væsentligt mere. Størst er forskellen i 2011, hvor de nytilkomne bidrager med 745 kroner i gennemsnit, mens gruppen med længere historik i Danmark tilføjer statskassen 34.487 kroner per mand/kvinde i gennemsnit.

Mindst er forskellen i 2008. Her bidrager gruppen med længerevarende ophold i Danmark ’kun’ med godt dobbelt så mange penge.

Østeuropæerne er som en græshoppesværm

1. maj 2004 blev EU udvidet fra 15 til 25 lande. De nye lande var Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Udvidelsen dækkede dermed over en hel del af de lande, vi betragter som østeuropæiske.

Det er især EU-borgere fra disse lande, der har været heftig politisk debat om. De nye EU-borgere er blandt andet blevet omtalt som græshopper.

Vi kan ikke have en græshoppemodel, hvor nogle græshopper, i dette tilfælde østeuropæere, hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.

Brian Mikkelsen (K) i 2013 i debat om børnecheck til østarbejdere. (Politiken)

Men tallene viser klart, at østeuropæerne ikke er som en græshoppesværm. De bidrager ikke nær som meget som borgere fra EU-15-landene gennemsnitligt set, men det er kun i 2004 og 2005, altså lige efter udvidelsen, at deres nettobidrag til den danske økonomi er negativt.

I 2013, som er det seneste tilgængelige år, betød hver EU-borger fra et af de 13 nye lande (Bulgarien & Rumænien kom med i 2007 og Kroatien i 2013) gennemsnitligt set 6.959 danske kroner ekstra i statskassen.

Det lavere nettobidrag skyldes dog ikke, at østeuropæerne har et højere forbrug af velfærdsydelser, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

»Det er vigtigt at bemærke, at det lavere nettobidrag, som de nye EU-lande bidrager med, ikke skyldes et højere forbrug af velfærdsydelser. Det lavere bidrag er begrundet i en lavere indtjening. De forbruger mindre i velfærdsydelser, men bidrager også mindre.«

Ikke alle EU-borgere bidrager

De gennemsnitlige tal viser, at EU-borgerne bidrager positivt til den danske velfærd, men går man lidt længere ned i tallene, står det klart, at ikke grupper er en lige god forretning.

Opdeler man EU-borgerne efter alder, fremkommer der grupper, der konstant er en dårlig forretning for den danske stat. I hvert fald hvis man ser isoleret på dem (om det er en rimelig betragtning, må være op til den enkelte).

Faktum er, at EU-borgere på 65 år og derover bidrager negativt til den danske statskasse samtlige år i perioden fra 2002 til 2013. Det samme gælder i øvrigt de 0 til 16årige. De 17-24årige ligger på vippen, hvor de nogle år har bidraget positivt og nogle negativt.

Den positive historie er de to grupper 25 til 44 år og 45 til 64 år, der dækker den erhvervsaktive alder. Begge grupper bidrager hvert år med solide beløb til den danske velfærd.

Tak EU-borgeren for din velfærd

Selvom forskningsprojektet viser, at visse aldersgrupper ikke bidrager til hospitaler, politi og plejehjem, er der god grund til at glædes over EU-borgernes bidrag.

En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderede i 2014, at den gennemsnitlige dansker er en dårlig forretning for statskassen.

»Samlet er danskernes bidrag i form af skatter og afgifter dog lidt mindre end de udgifter, de medfører for det offentlige. I 2014 forventes således et årligt negativt nettobidrag på: -19,8 mia. kr. fra danskerne,« står der i rapporten ’Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser’, s. 6.

Selv med slid på asfalten er EU-borgere en gevinst

Et af de centrale spørgsmål i udregningen af, hvordan EU-borgerne påvirker dansk økonomi, handler om, hvor meget de benytter vores fælles velfærdsgoder. Forskerne har regnet udgifter til den enkeltes velfærdsydelser med; det gælder eksempelvis uddannelse, hospitalsophold, børnepasning og ældrepleje.

Men hvad med slid på de offentlige veje? Og udgifter til forsvaret, lovgivning og administration? Der findes en hel række velfærdsydelser, hvor udgifterne ikke kan tilskrives brugerne direkte. Forskerne har derfor udarbejdet to beregninger. I den ene har de undladt at medregne vejslid og forsvarsudgifter med videre, mens den anden tager dem med.

Og der er en væsentlig forskel.

Udgifterne til de velfærdsydelser, der ikke kan tilskrives den enkelte, udregnes ved at tage udgifterne på disse områder og dividere dem med det totale antal af indbyggere i Danmark. Altså inklusiv danskerne. Det tal ligger mellem 20660 og 23065 kr. i perioden.

Selv når man regner det med, er EU-borgerne en gevinst. I alle år i perioden.