Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Papirtynde Oled-tv'er fra LG

LG OLED W7 er det slankeste tv nogensinde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

LG overskyggede tv-konkurrenterne i går eftermiddag på CES-messen i Vegas, hvor de kunne vise de helt nye W7-modeller frem. Den ultra-tynde profil gør, at tv’erne ser ud til at svæve. Panelet har en dybde på kun 2,57 millimeter, og fjerner fuldstændig rummet mellem TV og væg. Designet giver oplevelsen af at kigge ud af et vindue.

Tv’et er så tyndt, at det skal hænges op på væggen med magneter i stedet for skruer, da skruer ganske enkelt er for tykke. Al elektronik udover selve billedpanelet findes i en separat enhed, som tilsluttes skærmen med et diskret kabel. Skærmens vægt reduceres dermed markant, hvilket betyder, at en skærm på 65 tommer kun vejer 1,9 kilo. Alle tilslutninger til eksternt udstyr såsom Blu-ray og spilkonsoller går også gennem en separat enhed, så du slipper for det evigt irriterende kabelrod, og i stedet får du en diskret og stilren tv-installation.

De opadgående højtalere i enheden giver sammen med Dolby ATMOS-teknologien en tredimensionel fornemmelse i lydbilledet, som komplimenterer den visuelle oplevelse.

Samtlige modeller er udstyret med Dolby ATMOS, der sørger for førsteklasses lyd, samt Active HDR, som understøtter alle HDR-formater.

Takket være HDR (High Dynamic Range) bliver de lyse og mørke områder i billedet mere detaljerede. Desuden er OLED-lyspanelerne 25 procent kraftigere end hos de foregående generationer og responstiden er blevet væsentligt forbedret med 21 millisekunder.

Den nye 2017 OLED-familie 

Udover LG OLED W7 lanceres også de nye B-, C-, E- og G-serier, som kan sammenlignes med modellerne fra de forgangne år. LG OLED G7 erstatter dermed sidste års G6-serie og kommer i præcis samme størrelser, 65 og 77 tommer. Den nye model har et picture-on-glass design med 25 procent kraftigere lyspanel, Dolby ATMOS, Active HDR samt en gamingfunktion med responstid på kun 21 millisekunder.

På samme vis erstatter E7 den tidligere E6. Også denne model har et picture-on-glass design og kommer med en forhøjet Alpine-fod. LG OLED C7 er, i modsætning til sin forgænger, en flad model. Den sidste model i rækken er den prisbillige B7-serie, der ligesom de andre modeller har et 25 procent kraftigere lyspanel, Dolby ATMOS, Active HDR samt en gamingfunktion med responstid på 21 millisekunder. LG OLED E7, C7 og B7 kommer i størrelserne 55’’ og 65’’.

Mere information om modellernes lancering og pris annonceres tættere på den danske lanceringsdato.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere