Der er krise i landbruget. Så meget står klart efter et par ugers hektisk politikerkabale. Men derudover er der efterhånden ikke meget, som står klart. Er det cafelattedrikkerne i byerne, der ikke forstår, at planter har brug for næring for at vokse, eller er det tværtimod det industrialiserede landbrug, der ikke længere forstår den natur, som de selv arbejder med? Og afhænger det af øjnene, der ser?
Den helt store opfindelse i den politik, der lå bag landbrugspakken, var i virkeligheden selve navnet på foreningen Bæredygtigt Landbrug. Hvem skulle have troet, at det var en håndfuld velhavende jyske bønder, der ville demonstrere med størst mulig tydelighed, hvad strukturalister og diskursanalytikere har prædiket i årtier: at ordenes betydning er flydende og uden nødvendighed.
Man forestiller sig to landmænd mødes ude ved skellet efter at have været til forelæsning om Derrida og i samtalen pludselig opdage konsekvensen af, at man kan kalde tingene lige, hvad man vil. »Hallo! Vi destabiliserer sgu da bare relationen mellem signifianten og signifiéen, så ingen længere ved, hvad det er, de forlanger af os!« »Nej, nej, nu ved jeg det! Vi vender betydningen på hovedet, så ’bæredygtig’ betyder gødskning, industrialisering og afgiftssænkninger!« »Det er det, vi gør! Havde du ikke en nevø, der var god til det med at lave hjemmesider?«
Dobbelt hermeneutik
Bæredygtigt Landbrug er således et fantastisk eksempel på det, man har kaldt for ’dobbelt hermeneutik’, dvs. fordoblingen af, hvad det vil sige at forstå og fortolke virkeligheden. Det er ikke alene sådan, at samfundsforskere fortolker virkeligheden, men de fortolker en virkelighed, der allerede er fortolket af ’virkeligheden’ selv.
Når vi hver især går rundt og pusler med vores egne projekter, er disse ikke uafhængige af, hvad der ellers foregår i samfundet: Det spiller altid med, hvad andre tænker og siger om dette og hint. Bæredygtigt Landbrug har med andre ord netop taget det diskursanalytiske valg ikke at kalde sig selv for f.eks. Landmænd for Mere Gødning, fordi de har indregnet den Andens reaktion.
Slavoj žižek har givet et ganske komisk eksempel på effekten af denne dobbelte hermeneutik: Når neonazister skal forklare, hvorfor de hader de fremmede, nøjes de ikke længere med bare at sige, »fordi de er beskidte« osv., men giver reflekterede grunde om den stigende arbejdsløshed og mindre social mobilitet, altså det sprog, som velmenende pædagoger og venstreorienterede taler.
Ved at overtage sproget fra sine modstandere kan man relativere betydningen af sine egne handlinger. Lidt på samme måde med Bæredygtigt Landbrug: Når man navngiver sig selv inden for det overordnede narrativ om harmoni og bæredygtighed, kan man i virkeligheden slippe af sted med langt mere.
Fakta, fakta, fakta!
Da formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, under optakten til Eva Kjer Hansens fald, var i Deadline for at forklare, hvad der var galt med alle de der tossede byboere, understregede han et utal af gange, at det, der var brug for, var flere fakta i debatten.
På flere måder var dette et elegant træk: Dels antydede det, at de fine folk i hovedstaden er styret af uklare følelser og ved alt for lidt om den virkelige verden, og dels omfortolkede det inddragelsen af ellers helt uvedkommende spørgsmål til at være en nøgtern interesse i at skabe et mere nuanceret overblik.
Selve grundydelsen i Bæredygtigt Landbrug er netop at omdefinere, hvad vi overhovedet skal forstå ved fakta i landbrugspolitikken. Den excessive påkaldelse af fakta er således endnu et led i Bæredygtigt Landbrugs destabiliserende sprogintervention: Man kan opstille initiativer angående udledninger af kvælstof fra landbruget på mange måder, men det er under alle omstændigheder alt for snæversynet kun at inddrage udledninger af kvælstof fra landbruget.
Den virkelige bedrift
Bæredygtigt landbrug er ikke en forening, der kæmper for en forældet, fundamentalistisk forståelse af landmanden og naturen. Tværtimod er det en forening, der er endnu mere reflekteret og postmodernistisk end sine kritikere. Det er pludselig embedsmændene i Miljøministeriet, der virker gammeldags, fordi de stadig tror på, at det betyder noget, hvor mange ton kvælstof man udleder til vandløbene.
Man kunne hævde, at selve ideen om fakta opløses, når man pakker de relevante tal ind i tre eller fire svøb af ekstra parametre. Hvis fakta skal have en politisk betydning, skal de netop være relevante og få, og hvis det er et faktum, at øget kvælstofudledning skader vores miljø, kan det modsatte ikke også være et faktum. At have sået tvivl om denne kendsgerning er landbrugspakkens virkelige politiske bedrift.
Fin analyse.
Ville ønske den blev læst op i Tv- og radio aviser ...
Fin analyse der til overflod viser, hvorfor man kan fodre grise med retorikere.
Nu er det kun 10 procent af kvælstofforureningen i de indre danske farvande, som kommer fra dansk landbrug. Langt det meste kommer til os fra Skagerak og Østersøen. Denne kendsgerning burde spille en langt større rolle i debatten.
Definitionen af at noget er bæredygtigt må vel være, at man kan leve af det.
Definitionen må være, at man kan blive ved med at leve af det.
Ja naturligvis. 'Blive ved' som kardinalpunkt, hvilket selv en fakta-resistent provokatør som Frank Hansen, selvfølgeligt godt ved.
Af professor Stiig Markager, AU, Bioscience.
http://viden.jp.dk/binaries/an/8194.pdf
...
"Danmarks andel af den samlede
tilførsel af aktivt kvælstof
til de indre danske farvande er
omkring 30%.
...
Selv om Danmark er det mindste
land omkring Østersøen/
Kattegat, er vi altså den største
enkelt bidragsyder af kvælstof til
indre farvande. Dansk landbrug
har et årligt tab af kvælstof til
miljøet på 350.000 tons. Det
gør os til det land omkring
Østersøen og Kattegat, der har
det største tab af kvælstof per
areal af opdyrket jord.
Det er derfor svært at forestille
sig en væsentlig reduktion
i kvælstoftilførslerne uden, at
Danmark medvirker."
Egen bemærkning:
Iltsvindet er ofte størst i lavvandede nor, bredninger og fjorde, der ikke berøres så meget af vandgennemstrømning fra Østersøen og Skagerak. Desuden kan vandet fra Østersøen og Skagerak være recirkuleret fra Danmark, eller strømme så dybt, at det ikke giver iltsvind
Jeg må i dag sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, om noget som helst i Venstres politik er bæredygtigt. Det virker på mig, som om vi indtil fornylig levede i en bæredygtig, lettere højredrejet men sikker flyvemaskine, som nu ved hjælp af politisk snik snak, den dobbelte hermeneutik, har bragt samfundet i krise på Venstres vej ud i uvisheden som en anden MH 112. Bæredygtigt Landbrug har ved at forlange mere kvælstof og forurening gjort glosen bæredygtig til den første vragdel. Hvem leverer den næste. Socialministeren, Erhvervsministeren eller Skatteministeren? Der er af uforståelige grunde ved at være trængsel om pladserne forrest i flyveren.
Måske beskæftigelsesministeren, Ole Rasmussen?
"Moderne kontanthjælpsloft".
Den pointe skulle fremmes gevaldigt i den offentlige debat. Det er jo ikke kun landbruget, der benytter denne taktik. Også politisk har isar DF med Thuelsen Dahl i spidsen taget denne retoriske finte til sig. Det er sandsynligvis også grunden til, at journalisterne har svært ved at fastholde ham. Et par negationer oveni, får alt hvad han siger til at fremstå som det eneste fornuftige, og det ved de fleste ikke er virkelighed.
Også regeringens ministre, med Løkke som inspirator, er det en fast brug af sproget. "Vi er også et grønt parti, vi vil bare skabe ballance", er bare et enkelt eksempel. Man fristes til at tro, at de to partier har været på kurser, for de er knagme skrappe til det, og lyder nøjagtig ens. Desværre efterlader det ofte os vælgere med et fejlagtigt indtryk eller totalt uforstående. For den utrænede er alle negationerne vanskelige at decifrere, oven ikøbet hvis man som Thuelsen Dahl også er i stand til at udtrykke sin mimik modsat sit budskab.
Jeg tænkte vist på MH370 og ikke MH112.
WAR IS PEACE
FREEDOM IS SLAVERY
IGNORANCE IS STRENGTH
for mig er bæredgtighed ikke om man kan leve af det. Det er et spørgsmål om vi alle kan leve med det og det kan bære sig fremover.
Men jeg er helt klar over at bæredygtighed i denne forening med det misvisende navn selvfølgelig er optaget af egen bæren midler til eget hus (slot).
De der udtryk, der vender op og ned på meningen har været brugt alt for længe.
Hver gang jeg hører udtrykket "arbejdsudbud", jamen så må der vel være en efterspørgsel?
Vi har alle sammen fået at vide, at efterspørgsel vil give et større udbud, ikke sandt?
Retorikken bedrag eller selvbedrag om man vil.
Selve problematikken om retorikken genkender jeg i forbindelse med mine børnebørn, når vi om sommeren var ved Kastrup strand, og én af dem sagde, at vandet var rent, og jeg svarede, at det vid vi ikke noget om, men derimod kan man sige vandet er klart.
Der hvor jeg bor et en bygning underopførelse og entreprenøren har opsat skilte hvorpå der står, at bygningen er "miljøneutral"(eller noget i den stil), - hvad det så betyder?
Engang for mange år siden var vi i Amerika, hvilket var en oplevelse på flere måder, og herunder også alle de meget store mennesker, som jeg vil kalde meget overvægtige, og hvordan det kunne lade sig gøre var og er fortsat en gåde for mig, da næsten alt hvad der blev solgt eller givet, uddelt af spiseligt havde ordene påstemplet, påtryk "low fat".
- Virkningen var åbenbart helt udeblevet hos mange Amerikanere!
Vist er retorikken vigtig, men endnu vigtigere er det at tage stilling til retorikkens indhold, substans bagved eller giver det ingen menig.
For en del år siden udtalte en kendt erhvervsskribent følgende om Danske Banks "skuffende" årsresultat: "En bank af Danske Banks størrelse tjener for lidt"!
- Igen fortæller det kun den halve sandhed, og er dermed en "halv vind" for vi kender ikke årsagerne til bankens fravær af overskud?
Tag f.eks. en sammenligning med programmet "luksusfælden", nej det r ikke for dumt, men vist handler mange ikke særlig fornuftigt økonomisk i disse programmer, og gennemgangen af disse menneskers økonomi viser hvor "skoen trykker", - men et kan man jo bare være ligeglad med og blot udtale; "de tjener for lidt"(med det forbrug de har).
I øjeblikket "raser" gebyrsagen omkring Totalkredit og Nykredit, men det er atter igen kun de halve sandheders holdeplads vi får serveret fra Totalkredit og Nykredit, - den sandhed der passer til gebyrkravene som virksomhederne vil have gennemført.
I et af medierne læste jeg hvordan man havde spillet kasinoøkonomi med swap-lån og andre usikre derivater på lånemarkedet, - noget jeg umiddelbart sammenlignede med O W. Bunker og deres eventyr med oliehandel, som ikke lige var nået at komme med i det seneste regnskab og gav et "mere retvisende billede af virksomhedens drift og sundhed"!
- Det vigtigste er at man ikke må lade sig vildlede af overfladiske ord i retorikken!
Hvad overgødning i landbruget har af betydning for naturen så Danmark konsekvenserne af for 20 år siden med bundvending, iltmangel og fiskedød til følge. Det er forlængst belyst og fakta. Det er der masser af belæg og rapporter for. Desuden, det aller vigtigste faktum, som slet ikke er til at overse. Vandmiljøplanen virkede. Efter 20 års investering er åer, vandløb og fjorde ved at komme sig.
...Jeg ved virkelig ikke hvilke fakta "Bæredygtigt Landbrug" v/Flemming Fuglede Jørgensen mangler at få belyst og lagt på bordet.
Bæredygtigt af hvad? Landmændenes økonomi? Det er vist hinsides det mulige uden omstilling til cirkulær økonomi. Når de ikke økologiske landmænd påstår bæredygtighed, gives en oplagt mulighed for at præcisere begrebet. Måske ligefrem finde ud af, at ordet ikke er dækkende nok, for den nødvendige omstilling af erhvervet.
Landbruget er fanget i fejlproduktion og gældsfælde, som underminerer deres eget erhverv. Det er en dårlig ide, at sminke fakta med newspeak, det eneste, som vil hjælpe her, er en hestekur med reel bæredygtig omstilling. Og det koster - en regning, som det er meget ubæredygtigt at tørre af på forbrugere og miljø.
En regning, som samfundet i fællesskab må bære - men kun hvis der er tale om reel bæredygtighed. Landmændenes interesseorganisation må lige konsultere ordbogen og revidere ikke kun deres sprogbrug men også deres agenda, hvis de vil tages alvorligt og finde opbakning uden for deres egen snævre men pt magtfulde kreds. Lad os i fællesskab bryde den fejlslagne landbrugspolitik, som rider på bølgen af i går - det er ikke bæredygtigt.
...Venstres svindler taktik fortsætter http://ing.dk/artikel/drs-detektor-punkterer-paastand-om-paradigmeskifte...
Alt det det uansvarlige "Bæredygtigt Landbrug" ikke bekymrer sig om, men lader skatteyderne betale for http://ing.dk/artikel/landbrugspakken-vil-vende-bunden-i-vejret-pa-kvael...
Bønderne må på en eller anden måde være blevet forfordelt.